Them feelings

http://www.youtube.com/watch?v=mH5ZE3N8cxU

De følelser altså! Nothing more to say.

Nye sko...

Idag har jeg fået nye sko. Idag har jeg lavet overtræk på min konto. Hvilken slags sko? Den gode af slagsen. Den sunde af slagsen. Et par nye sorte og lette træningssko. Det trængte jeg til, for de sidste jeg købte, købte jeg for fire år siden, måske enda mere?

Jeg er begyndt at træne. Med personlig træner. Jeg havde gået rundt et stykke tid og virkelig overvejet om ikke jeg skulle begynde at bruge min krop mere. Ja, jeg ved det, et par af mine tidligere blogs handler om at nu skulle det være osv.. Men erfaringen sagde at jeg nok tænkte ok, jeg kommer igang. Gør noget, en-to gange og så er det faktisk det. Men...jeg fik faktisk løbet en del sidste år sammen med Naaja, hvor vi fulgte et begynder løbe program...i 4-6 uger, hvis ikke jeg husker forkert. Anyway, jeg fik et lift af Lasse en dag, som jeg gik på gymnasiet med og jeg ved han er træner. Og lidt for sjov sagde jeg til ham at han skulle begynde at træne mig. "Fint, det gør jeg, jeg sender dig en mail". Jeg var ret spændt på at få den mail. Da jeg fik den stod der hvad han kunne tilbyde osv. osv.. og vi aftalte at mødes dagen efter til en kop kaffe og noget snak om formål. Vi mødtes, snakkede mål og hvor meget jeg skulle træne og hvornår jeg kunne træne etc..

Nu, idag, har jeg trænet i fem ugers tid, og det går stille og roligt. Mærker mere overskud både mentalt og fysisk. Jeg sover meget bedre og er begyndt at lægge mere mærke til min krop i det hele taget.

Jeg indrømmer at jeg har måske ikke passet så godt på den mad jeg indtager i forhold til mit program, men hvad vigtigst er for mig, lige nu, er at jeg overholder min træning, og det har jeg gjort indtil videre...i fem uger!

Den træningsprogram indeholder løb og crossfit træning. Nok mere om det på et andet tidspunkt.

Tilbage til nye sko. Jeg er glad for at jeg har investeret i et par nye sko. Og som jeg skrev i min fb status:

"Goodbye old shoes, thank you for four wonderful years. Hello new shoes, please walk with me in My path to a healthier life (!)"

Healthier life, ja jeg mente nu nok hellere et mere fit krop, men ok. Healthier, lighter, more fit. Alt skal nok komme på plads.

Målet er at tabe mig, at få en bedre og mindre krop og væk med maven. 

• På vejen dertil er mine mål: overholde min træning så godt jeg kan
• Med tiden blive bedre til at spise sundere mad

Det var, hvad jeg havde på hjertet for nu. 

Status.

...uuh, kan mærke at jeg holder at status'er i mit liv lige nu. Dette status handler om mission vægttab. På ca. en måned har jeg nu tabt mig ca. kilo (yaay), og kun ved at mærke efter hvornår jeg ikke længere er sulten, når jeg spiser. Kan passe bukserne igen (selvom jeg har gamacher på indenunder!!!).

Jeg laver ingen motion (overhovedet) og bevæger mig generelt meget lidt i hverdagen. Jeg ved ikke hvordan jeg skal finde tid til det. Jeg ved at det handler om prioriteringer, men mine prioriteringer p.t går mest på studiet og familien (og internettet !!).

Men Yaay, skulderklap til mig selv :)

Status

Kan mærke at det er ved at være tid til at lave status igen.

Arnanguak, 34 år, gift, 4 børn og en hund. Studerer Sprog, Litteratur og Medier på 2. år ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Boligejer fra sommeren 2011. Er omgivet af de dejligste veninder og studiekammerater.

Læser rigtig meget i forbindelse med studiet. Dette studieår har vi litteratur. Sidste studieår havde vi sprog, hvilket jeg synes var noget af det mest spændende. Litteratur året er også spændende, der er bare MEGET at læse!! Jeg har lidt svært ved at nå at læse alt, men forsøger at komme med til så mange forelæsninger som muligt. Synes egentligt at det går fint nok. Bortset fra at til tider tænker: "hvad laver jeg her?" Hvorfor skal jeg bruge så meget tid og energi på at studere, når jeg allerede har en uddannelse? Men så igen: det jeg læser er total spændende og er lige noget for mig. Egentlig, da jeg blev student tilbage i 1996, overvejede jeg faktisk om ikke jeg skulle tage denne uddannelse. Men der besluttede jeg mig for at rejse (som jeg før har skrevet om her) for at lære mig selv bedre at kende. Og så skete både det ene og det andet, mødte manden i mit liv, blev gift, han skulle læse i DK, jeg tog med og læste ellers først til sygeplejerske, hvilket viste sig ikke at være noget for mig alligevel. Og så startede jeg pædagoguddannelsen som jeg blev færdig med i 2007. Men nu er jeg her.

Og så er jeg begyndt at synge med i et band, der udelukkende består af piger. Total seje piger, der er fænomenale til at spille guitar og synge!! Jeg synger kor i bandet. Det er dejligt at synge igen.

Hvad ellers skal med i status? Jo...jeg har stadig ønske om at komme af med det overflødige kilo...nå ja, og så har vi fået en hun, der hedder Bobo.

Til sidst, vil jeg bare sige at jeg vil forsøge at skirve noget oftere, men jeg vil ikke love noget.....

KH. A

That's it!

That's it! Naammaleqaanga. Den dobbelthage skal væk. Man siger at når man først har taget det første skridt går det nemmere. Nu tager jeg det skridt. Med dig, som læser dette, som vidne. Og jeg lover dig, at jeg vil passe mere på hvad jeg putter i munden, og vil bevæge mig mere. Jeg vil ikke sige at jeg vil tabe mig så og så meget, men vil bestræbe mig på at tabe mig mindst et halvt kilo pr. uge. Det er da vist til at overkomme.

Jeg er ellers begyndt at løbe og var nået til uge 6 i mit løbeprogram. Hvis jeg havde fulgt det program ville jeg nu være i uge 9. Hmm.....men hvis jeg skal tabe mig skal jeg heller ikke belønne mig selv med lidt ekstra godt at putte i munden (jeg kan lige så godt være ærlig over for dig og ikke minst mig selv).

Min kære mand synes nok også at jeg har taget lidt for meget på, han gav mig kærligt en avis igår og sagde at der var en artikel med gode råd til hvordan man kunne tabe sig (ja, han kan nok også mærke at jeg bliver mere og mere utilfreds med mig selv). De gode råd har jeg nu klippet ud og vil følge dem. Jeg vil ikke skrive hvad jeg spiser. Jeg vil ikke tælle kalorier. Jeg vil bare blive bedre til at passe på mig selv, så er jeg sikker på at resten kommer af sig selv.

De gode råd er (først om maden):

1. Drop generelle slankekure og madplaner. Spis individuelt tilpasset kost - for det kan du overholde. Der er jeg enig. For jeg ved at i de madplaner der findes på nettet, er der ikke fx. hverken tørret kød, fisk eller mattak for den sags skyld, med i kostplanerne.
2. Regn med et beskedent vægttab - ca. et kilo om ugen er realistisk. Derfor har jeg sagt til mig selv mindst et halvt kilo pr. uge.
3. Forkusér på tav af vægtvæv, ikke kun vægttab. Will do.
4. Undgå forbud - for så går du kold og glider tilbage i gamle vaner. Tak, det sætter jeg stor pris på.
5. Tænk, før du spiser. Vær bevidst om de valg, du træffer. Det siger sig selv.
6. Spis regelmæssigt - morgen, middag, aften og måske et mellemmåltid eller to.
7. Drop robotarmen og spis aldrig pr. automatik. Spis kun, når du er sulten. Av, den sad lige i øjet. Det bliver en udfordring.
8. Synd med omhu. Sig kun ja til ynglingskagen. Køb bland-selv-slik, så du kun får de varianter, du elsker. Hvorfor er det en synd at spise slik og kager??? Ej, ok. will do.
9. Hånter socialt modspil. Du er ikke en dårligere ven eller kollega, fordi du takker nej til fødselsdagskagen. Oij...mad er samlingspunktet når jeg mødes med mine venner og familie. Så må jeg bare spise med omhu og huske på at det er OK ikke at spise mig overmæt. oij, og hvad med alle de kaffemikker man bliver inviteret til? Så må jeg vælge højst to små stykker af de kager der ser lækrest ud, og ikke mere!
10. Husk dine værdier. Mind dig selv om, hvad du vil opnå på længere sigt, når du er ved at falde i. OK.

Og så om træning:

Forældede råd:

• Træning uden belsatning
• Talrige gentagelser
• Liggende hofte- lår- og balleøvelser på en måtte.

Effektive råd:

• Træn med belastning
• Brug kort tid, men høj intenstitet
• Hvis det ikke kan mærkes, så virker det ikke. Det skal mærkes!
• Brug funktionelle øvelser, spm træner mange muskler på én gang. De tager udgangspunkt i kroppens naturlige bevægelsesmønster.

(kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten fra d. 31. maj 2011, sektion 2, "puls", s. 6)

Med de meget motiverede og kærlige hilsener, ArnanguaK

Panik...

Ullumikkut maj-ip ulluisa 24.-anni qaammateqateerannguaq niviarsiaraq inunngorpoq. Inequnaffaarissoq asanarpasissoq. Aali qanillivinnagu takullugu. Anaananngortoq Sori aappaalu Kaka pilluaqqungaarpakka. Ullumikkut inuunermi pilluaatinik annerit ilaannik tunisipput. Qularutiginngilara asanninnermik annertuumik niviarsiarannguaq angajoqqaaminit tuniorarneqarumaartoq. Usornaqaat inoorlaavaqqamik pillit, nuannernerusoqanngilarmi, pilluarnarnerusoqaranilu inoorlaamik pakkumiarluni kuniuillunilu. Nammineerlunga misigisaq taanna pingasoriarlunga misiginikuugakku qutsateqaakka angajoqqaanngortut aamma namminneq misigineq tamanna aqqusaarmassuk.

Aput.....sne.....

Kære Sila.

Jeg elsker sne....om vinteren. Jeg elsker snefnug....om vinteren......jeg elsker at fjeldtoppene bliver dækket af sne.......om vinteren.......jeg elsker at gå på sne....om vinteren....

Noget af det bedste at vågne op til er faktisk de dage hvor sneen for første gang, den efterår, er faldet på toppene af fjeldene! Og vandpyttene knaser når man træder på dem, og den friske kølige luft man indånder.....Dejligt dejligt!

Men når man vågner op sidst i maj, OG at der er faldet ny sne.......så er man faktisk lidt træt af at se sneen. Nu trænger jeg til noget varme, fuglesang, grønt græs og mælkebøtter!

Så kære Sila, lad solen komme frem og smelte alt sneen. Lad den varme jorden så vintertæppet kan skiftes ud med sommertæppet.

På forhånd tak, ArnanguaK