Sushi

Jeg elsker sushi. Jeg smagte det for første gang i august 2001, mens jeg var gravid med mit første barn, Silas. Det var i London. Jeg gik ind i en japansk restaurant sammen med Nina, Maanngu og Nuka (min søster), fordi Nina gerne ville have noget sushi. Der smagte jeg det, og hvilken himmelsk smag! Vi var i London i forbindelse med vi var på verdensturné med Björk, (linket til en af vores koncerter - se den :) ) og var afsted fra august til december. Men det er en hel anden historie. Vi var ude at spise sushi mindst en gang om ugen, nogle gange spiste vi det til morgenmad. Det var nu mest Nina og jeg, og vi havde ofte selskab af de andre piger i koret. Jeg fik snakket med min jordemoder om mit indtag af råfisk (jeg tænkte på om det kunne være skadeligt for fosteret med rå fisk, jeg tænkte nok mere på tungmetaller), men fik det svar at så længe jeg trivedes og ikke KUN spiste sushi skulle det nok gå.

Vi kom også til Japan, sushi'ens hjemland. Heaven for vores sushi hungrende ganer. Det allerbedste restauranter vi var på var dem, hvor man kunne tage den slags sushi man allerhelst ville have, sådan nogle hvor man sidder rundt om det køkken de blev lavet i og sushi'en kørte rundt på transportbånd...

Da turneén var slut spiste jeg sushi meget sjældent, og når jeg endelig gjorde det var det færdiglavet når jeg købte det. Det var typisk i Føtex eller i Netto. Det smagte ikke helt af det samme som man kunne få i restauranterne. Nuka fik lavet sushi et par gange i løbet af årene.
I 2007 flyttede vi til Nuuk. Der kom vi meget sammen med Susanne og David, der viste sig at være vild med at lave lækkert mad og SUSHI!! Vi fik lavet sushi i stor stil indimellem, hvis du, der læser dette blog har lyst til at se lidt af det kan du klikke her.

Nu bor vi jo i Sisimiut. Heldigt for sushielskende mig er Susanne og David også flyttet her til byen. Vi har fået spist fisk, ris og tang dyppet i soya med wasabi, som er en japansk peberrod, og syltet ingefær. Senest igår, hvor vi var 10 voksne og 12 børn. Børnene ville helst have og fik spaghetti med kødsovs alá Susanne inden de voksne kunne sætte sig til bords og spise (ellers var der ikke plads til alle ved bordet). Efter noget dejlig mad fik vi smoothis lavet af David efterfulgt af nogel omgange med spillet Quackle. Dejligt dejlig aften der også indeholdt noget guitar, sang og ikke mindst masser og masser af latter.



Noget krabbekød hører sig til i enhver ArnanguaK's og Susanne's maki rulle

For ikke at tale om avocado!! Et must!

Nogle agurke og gulerodstænger.....

Susanne og Signe i køkkenet...Vi havde det sjovt allerede der.

Susanne og Anne Marie sørger for maden til børnene...


Så er der serveret til alle børn! (Der var lidt at holde styr på *S*)




Nu skal der rulles maki!!




Quakle folket....




Nogle af quackle dyrene, hvis lyde man skulle efterligne...


Mæææh, miav, muuh??



Der bliver koncentreret meget for at sige dyrelyde

Lattermusklerne blev brugt en del....




En skål slik, her af Basset's, hører sig til sådan en aften. Og ja, alle de sorte blev spist først :)

Farven lilla

LILLA...

Jeg har fået en anderledes udfordring, og tusind tak for det Frederikke. Udfordringen lød på at jeg skulle på fotosafari efter lilla ting i mit hjem. Jeg fik udfordringen for nogle dage siden og har først fået gjort noget ved det idag. Farven lilla har altid fulgt mig lige siden jeg var en lille pige. Kan huske at min (nu afdøde) farfar spurgte hvilken farve den slæde han lavede til mig og min søster, skulle have. Selvfølgelig skulle den være lilla. Så vi havde en lille hundeslæde med den skønne farve. Det var og er min yndlingsfarve (gad vide om det er derfor at jeg blev pædagog?? Det er selvfølgelig ikke derfor, jeg tænker bare at der er mange der forbinder den farve med pædagoger).

En af mine yndlingsfilm er "Farven lilla", og tænker altid på min dejlige søster når jeg tænker på den. Måske fordi af en af sang i den film hedder "sister" og at jeg har givet den film til min søster en jul. Den film har jeg dog ikke, hvorfor jeg ikke sætter et billede af den ind. Til gengæld sætter jeg dette billede på:


Det er selvfølgelig Prince's CD, men nummeret "Purple rain". Dette nummer betyder meget for mig, for den blev spillet til vores bryllup som musik til vores bryllupsvals. Vi blev gift d. 10. juli 1999 i Sisimiut Kirke. Vi holdt kaffemik hos Finnurs forældre, hvor det lille hus blev invaderet af det der ligner halvdelen af Sisimiut's befolkning (+ gæster udefra). Om aftenen kom ca. 80 gæster til middag på sanaartornermik ilinniarfik's kantine.





Mine lotus. Mine nyerhvervede lilla lotus. Har godt kunne tænke mig disse pragtfulde fyrfadslys holdere et godt stykke tid. Jeg tror at jeg så dem i en eller anden livsstils magasin for første gang for nogle år siden...siden har jeg set dem hos Tina, en gymnasieveninde og blev misundelig på hende (men jeg sagde det ikke!!) og på coveret af en meditations CD jeg købte i Nota Bene i Nuuk mens jeg var gravid med Kunuk (der faktisk også har temaets farve). Jeg fandt dem endelig i "1000 ting" i Jægergårdsgade i Århus. Hyggelig butik med 1000 sjove, underlige og flotte ting. det var faktisk lidt af et tilfælde jeg gik derind. Jeg havde lige spist sushi (som er min livret) sammen med Malene og Julie, verdens dejligste med-musikanter på seminarie niveau og ikke mindst veninder, der desværret bor alt for langt væk (eller er det mig der bor langt væk??) i Sushi + på M.P Bruuns gade. Malene tog hjem lige efter, men Julie, Kunuk og jeg gik ind på Forlæns og Baglæns for at få en kop kaffe. En rigtig hyggelig café/spisested, absolut et besøg værd. Anyway, da vi gik fra caféen så vi denne spændende butik, der ligger lige overfor. Vi gik derind og der stod de. Og nu pynter de noget så meget i min stue.




Fru Eldevigs nøgle er selvfølelig lilla. Har også en pung af samme farve (har dog ikke taget billede i skrivende stund, ved heller ikke om jeg får det gjort). Der ligger dog ingen dybere forklaring til dette billede bortset fra at mine nøgler på mystisk vis har det med at forsvinde fra tid til anden. Det minder mig om at mit visa dankort er bortkommet. Og det fandt jeg ud af 1 time før vi skulle afsted på en 3½ ugers ferie, total bad timing!! Det var rigtig rigtig træls at skulle be' om penge hver gang jeg skulle noget. Og man skal da ud at handle mens man er ude at rejse, ik´? Heldigvis har jeg en forstående mand (love him) som gav mig sit kort fra tid til anden. Takket være ham kunne jeg købe mine lotus. Det der med at miste et betalingskort lige inden man skal ud på en rejse kan absolut på ingen måde anbefales!! Især ikke hvis man har et shopping gen!






Som skrevet fylder farven lilla meget i mit liv. Vores voksdug har lilla striber (gæt hvem der valgte netop denne dug), købt i Centrum kiosken før julen 2008. Faktisk den bedste dug jeg nogensinde har haft. Der har siddet mange mennesker ved dette bord med netop dette dug på det og spist kage, steg, suppe, sushi (of course), tortillas, panertut, suaasat, rugbrød, morgenmad, you name it! Der er blevet spillet kort, ludo, Quackle tegnet, malet, pyntet kage og jeg ved ikke hvad. Læg mærke til de 3 lilla stearinlys der ligger på bordet. Dem fik jeg af vores kære naboer, som tak for jeg havde passet deres blomster i sommers.





Se jeg elsker ting der hænger ned fra loftet. En aften gik jeg ind i den føromtalte Centrum kiosk. Der så jeg denne fyrfadsstage om blev forelsket i den. Den måtte jeg da eje! Så den blev købt og hængt op ved vinduet. Jeg kan huske at første gang jeg havde tændt et fyrfadslys i det. Jeg snakkede jeg med min søster i telefonen hvor hun sagde at hvis jeg ville have at vi skulle indføre selvstyret skulle jeg tænde et lys ved vinduet. Jeg sagde at jeg havde skam tændt et stearinlys allerede, men ikke pga. et ønske om selvstyre, men fordi jeg var så glad for mit nye stage.

I oktober måned gik jeg rundt i den gamle by i Rhodos by. Jeg gik ind i en lille butik, hvor de solgte en hel masse tingeltangel, der hang ned fra loftet. Lige noget for mig. Tror i så ikke lige at jeg fandt dette stages grønne tvillingebror?? Den hænger fint ved det andet vindue i stuen nu.

Fik dette blomst i gave af Mika og Pilutaq's gode legekammerat fra dengang, de gik i børnehaven Aaju, Bertram og hans forlældre engang vi havde inviteret dem iver til noget middag. Det blev en rigtig hyggelig aften med god mad og leg for drengene. Denne blomst var en af mine første rigtige blomster, der har overlevet mine "grønne" fingre i et års tid nu. Nu har jeg 7 af slagsen, der fortsat er rigtig flotte. Jeg kan huske da jeg var barn og vi kom hjem til aanaa. Hun havde så mange flotte blomster (det har hun i øvrigt stadig). Jeg kan huske at jeg fandt det underligt at hun brugte så lang tid på noget så kedeligt som potteplanter! Nu kan jeg faktisk godt se hvorfor hun har dem. De giver så meget liv og duft i ens stue, foruden det smukke syn.


Og selvfølgelig har jeg et par ballerinaer, der er lilla. Faktisk har jeg to par der har denne farve. De andre par end dem på billedet har jeg bodstaveligt talt slidt op. De er det bedste par sko jeg nogensinde har haft fødderne i. De par sko jeg har på på billedet fik jeg i 32 års fødselsdagsgave af min svoger og hans døtre. Samme dag fik jeg også en stor taske i samme farve som skoene.
Jeg havde en GOD fødselsdag.




Jeg vil slutte denne blog med dette billede af den skøre "fortællefugl"(kalder vi den herhjemme). Jeg har fire børn, der engang imellem skal have noget afledning. Til dette formål har jeg brugt denne fortællefugl som er en hånddukke, der kan "trutte" med næbbet. Den kan fortælle en hel masse ting og er god til at få børn til at fortælle. Den er også sjov, for den kan finde på at kilde en. Men den er også lidt skræmmende fordi den stirrer stirrer lidt og så ved man ikke helt alligevel hvad den kigger på. Sjov er den.