Hvordan kan det være, at jeg ikke kan få mig selv til at sige eller gøre "pæne" ting til folk jeg egentlig har lyst til at sige til dem? Hvordan kan det være at jeg er bange for at de vil misforstå hvad jeg siger til dem, eller gør - hvis jeg siger de ting til dem? Hvordan kan det være, at jeg ikke kan få mig selv til at sige til manden, der sidder ved siden af mig i bussen: " du dufter dejlig..."?, eller hvordan kan det være at jeg ikke bare kan gå hen til en fuldstændig fremmed og give hende, eller ham et kram, selvom jeg har lyst til det? Hvorfor er det lige jeg er bange for at de vil misforstå mine handlinger?
Hvorfor er der denne etikette, er det falsk? Må jeg ikke sige noget lige ud af posen eller kan jeg ikke få lov til at gøre lige hvad der passer mig, uden at nogen bliver stødt af det? Hvad hvis jeg siger til manden ved siden af mig i bussen at han dufter dejlig, hvad er det værste der kan ske? Hvis nogen sagde til mig at jeg duftede dejlig ville jeg blive glad, selv fra en fremmed. Men hvorfor kan jeg ikke selv? Hvordan ville jeg reagere, hvis nogen jeg ikke kender gav mig et knus? Lidt forskrækket måske, men så heller ikke mere. hmm...*kigger lidt ud i luften, tænkende og sukkende*. Ville verden ikke være meget bedre hvis alle var ærlige både for andre og for dem selv? -I stedet for at tænke over hvad andre ville tænke om en?
Med disse ord vil jeg arbejde for at blive bedre til at gøre hvad JEG har lyst til, ikke hvad andre synes eller ikke synes man skal gøre. Come on, hvad er det værste der kan ske? Jeg vil bare være mere ærlig. Både for mig selv og andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar