Syg .... eller....?

Syg igen. Også sidste uge. Har tid hos lægen. Midt i arbejdstiden. Barn syg. Barnet har røde prikker på kinden. Måske er det skoldkopper? Vil til lægen, som (selvfølgelig) skal fjerne sygdommen .......Aaagh! Hvorfor? Hvorfor absolut til lægen? Frustration. Jeg er frustreret over at det er 95% sikkert at mindst en fra arbejdet enten er syg, barn syg eller har tid hos lægen. Det dræner mig for energi. At det skal fylde så meget. Jeg er rigtig glad for arbejdet og arbejdsglæden ville være endnu større hvis sygdom ikke fyldte så meget. Selvfølgelig bliver vi alle syge engang imellem, og det kan være at vi er så uheldige at vi er syge eller har skavanker i land tid.

Jeg er på ferie for tiden. Vi bliver hjemme, tager ud at sejle i vores båd indimellem. Vi bor lige ved siden af sygehuset. I løbet af formiddagen har jeg set tre af mine kollegaer komme ud af sygehuset. Tre! Igår mødte jeg en anden kollega, på vej til lægen. Det kan være et tilfælde at de er syge. Men når jeg ved at vi er 4 fastansatte på ferie for tiden og ser så mange der ikke er på ferie, ikke være på arbejde er jeg bare glad for ikke at være på arbejde.
Forleden dag ringede en kollega om aftenen. Hendes dreng på to år har haft 38 i feber i to dage nu. Hun ringer for at spørge mig om hun skal søge læge? Come on! Hvordan skal jeg kunne sige om drengen skal til læge eller ej, når jeg ikke er sammen med ham? Jeg spurgte hende om han fik noget at spise og drikke, tissede, om han legede, om han var sløj, om hun kunne kommunikere med ham. Det kunne hun. Så spurgte jeg så hvad hun forventede skulle ske hvis de søgte læge? Altså......det jeg vil med det her er vel at opfordre til at bruge den sunde fornuft.
Mht. syge kollegaer. Hvad mon det er der gør at de føler sig så syge? Hvorfor er der så stor fokus på sygdom? Hvorfor ikke, i stedet for at tænke "lægen fjerner min lidelse", overveje hvad det er der gør at man har det godt? Tænke positivt? Åh, jeg roder rundt i mine tanker, og ved jeg skriver en rodet tekst. Det er nok frustrationen der gør det.

Anyway (nu roder jeg lige videre *S*), skal der mere oplysning til? Oplysning om hvornår man skal søge læge, hvornår man ikke skal? Men det har bare været meget så meget i medierne, lokalavisen osv.. Uddannelse? Er det fordi folk ikke ved bedre? Hvorfor har jeg så mange spørgsmål?
Jeg kender en mand. Dvs. jeg kender ham ikke personligt, men har læst hans teorier. Han hedder Antonovsky. Jeg er sikker på at hvis folk kendte til hans teorier, at fokus helt sikkert ville flytte fra det negative til det positive. Og hvad kan jeg gøre? Jeg kan tage emnet når vi holder personalemøde, evt. med overskriften arbejdsglæde?